Fortsæt til indhold

Hvad er plejehjem/plejebolig?

Plejehjem eller plejebolig er aktuelt, hvis du er afhængig af pleje og omsorg hele døgnet. Bor du på plejehjem eller i plejebolig, er der ansat personale til at hjælpe dig hele døgnet.

Hvordan får man en pleje- eller ældrebolig?

Uanset hvilken type bolig du har brug for, er det kommunen, der skal visitere (godkende) dig til den nye bolig. Du eller din familie skal altså kontakte kommunen og ansøge den vej igennem.

Kommunen kigger på forskellige forhold, når de vurderer ansøgningen:

  • Din psykiske og fysiske funktionsevne 
  • Behovet for pleje, personlig og praktisk hjælp
  • Boligændringer i nuværende bolig
  • Særlig støtte eller aflastning af ægtefælle eller andre pårørende

Bliver du visiteret til en plejebolig, kan du ønske et hvilket som helst plejehjem i Danmark. Kommunen skal tilbyde dig en bolig inden for to måneder, efter du er optaget på venteliste. Det er plejeboliggarantien der gælder. Ønsker du at komme på et af Attendos friplejehjem, skal du blot kontakte os efter du er visiteret, så hjælper vi dig videre i processen.

Hvad koster plejehjem/plejebolig?

På plejehjem betaler du – efter serviceloven – husleje og for el, varme og vand.

Er friplejehjem/private plejehjem dyrere end kommunens plejehjem/plejeboliger?

Nej, som beboer betaler du husleje m.v. i lighed med ophold i kommunens plejeboliger. Der kan dog være mulighed for tilkøb af ydelser i friplejehjem, som fx ekstra rengøring, wellness m.v.

Kan man flytte fra et plejehjem til et andet?

Ja du kan sagtens flytte fra et plejehjem til et andet.

Ønsker du at flytte fra et nuværende plejehjem, til et af Attendos friplejehjem, skal du blot kontakte os så hjælper vi dig videre i processen.

Er der lang ventetid på Attendos friplejehjem?

Nej. Vi åbnede vores nye friplejehjem i Helsingør i januar 2023 og har stadig ledige boliger og derfor ingen ventetid.

Kan ægtefæller/samlever bo i samme lejlighed?

Vi har ingen 2 rums boliger, men det er store lyse lejligheder og derfor er der mulighed for at man som ægtefælle/samlever kan flytte med.

Som udgangspunkt skal begge gerne være visiteret, men er det ikke tilfældet, så kontakt os og så tager vi en snak om det.

Tryghed, omsorg og pleje

Tryghed

Som beboer får du din egen kontaktperson, der er ansvarlig for din omsorg og dét, der bidrager til, at du får en meningsfuld tilværelse. Ved indflytning holder vi en livskvalitetssamtale og derefter holder vi løbende samtaler for at følge op på de forskellige ønsker. Kontaktpersonen suppleres af et tværfagligt team bestående af ergoterapeut og sygeplejerske samt en læge, som sammen skaber tryghed og sikrer plejens kvalitet.

checkPersonlig pleje- og sundhedsplan checkAdgang til kvalificeret plejeteam bestående af læge, sygeplejerske, fysio-, arbejds- og samtaleterapeuter

Hvorfor vælge Attendo?

Ældrepleje med hoj faglighed

Kontakt og nærvær

Ledende inden for kvalitetsudvikling

Personlig pleje