Fortsæt til indhold

En stor omvæltning

Det er en stor omvæltning at flytte på plejehjem både for den ældre og den pårørende. Det kan være svært at flytte fra sit trygge hjem i gode og velkendte rammer og falde til et nyt sted, hvor der er en masse nye mennesker og alt er anderledes.

Udover forandringerne i deres sociale liv og netværk kan det også give uro og bekymringer omkring alt det praktiske – for både dén, som skal flytte og dig som pårørende. Hvad skal din pårørende have med sig? Hvad kan I få hjælp til på plejehjemmet? Hvordan ordner du alt det praktiske? Hvad er vigtigt at være opmærksom på?

For den ældre kan det være svært at acceptere behovet for mere hjælp, og det kan virke overvældende at skulle arrangere en flytning. I sådanne situationer er det ofte nødvendigt med støtte fra familie eller netværk. Der er mange valg og beslutninger, og så er det godt at være flere om at hjælpes ad. Vi er her for at gøre denne overgang så smidig som muligt

Mere om plejehjem

Flytning på plejehjem kræver omhyggelig udvælgelse

Når man først får tildelt plads på et plejehjem, kan det pludseligt gå hurtigt. Måske er der kun få uger til, at din pårørende skal flytte ind. Der kan være behov for hurtige beslutninger vedrørende alt det praktiske. Hvad skal med? Hvad skal sorteres fra? Vi anbefaler at involvere flere personer i processen med at rydde op, sortere og pakke ned.

Flytningen kræver omhyggelig planlægning. De fleste mennesker får samlet en del ting gennem et langt liv. Mange har gemt en masse ting løbende og har aldrig fået ryddet grundigt ud gennem årene. Men det kan jo være, at børn og børnebørn gerne vil arve nogle ting og andet må sorteres fra, fx til genbrug.

Spørgsmål og svar

Flyt hjemmet til Attendos plejehjem

Flytningen kræver omhyggelig planlægning. Uanset om det er en demensplejebolig eller almindelig plejebolig, så er det vigtigt at overveje, hvilke ting, der vækker følelsen af hjem for netop dine kære. De fleste beboere er glade for at have velkendte ting omkring dem, fx fotografier, malerier, møbler, nips mv. Det vækker følelsen af genkendelse, ”gamle dage” og er med til at give en følelse af hjem. Det er selvfølgeligt særligt udtrykt for ældre med demens.

Tag gerne en radio eller et stereoanlæg med, så din pårørende kan spille sin favoritmusik eller kan høre radio i sit nye hjem, hvis det er noget, som altid har været en vigtig del af deres hverdag tidligere.

Inden indflytning på plejehjemmet, er det vigtigt, at beboernes forsikringer passer til den nye bolig. Plejehjemmets lejligheder udlejes via en standardiseret lejekontrakt. Man skal også huske at ændre folkeregisteradresse hos Borgerservice eller digitalt på www.borger.dk.  

Vi er her for at støtte dig igennem denne proces og sikre, at din nære ældre får den bedste start på deres nye kapitel hos Attendo Plejehjem.