Den lokale kvalitetsgruppe
Alle vores medarbejdere skal deltage i kvalitetsarbejdet. På hvert plejehjem har vi en lokal kvalitetsgruppe. Det er kernen i den daglige kvalitet, og arbejdet ledes af en kvalitetskoordinator.
Gruppen mødes hver måned og analyserer de begivenheder, der har været. Er der sket fejl, så er det hér, der laves foranstaltninger for at forhindre gentagelser. Og det er hér, man vurderer, om foranstaltningerne har haft den ønskede effekt. Der laves referat, og vores centrale kvalitetsafdeling gennemgår referatet for at sikre, at arbejdet sker systematisk. Der føres desuden statistik over samtlige utilsigtede hændelser.
Central kvalitetsorganisation
Vores centrale kvalitetsafdeling har ansvar for, at vi hele tiden arbejder i overensstemmelse med love, krav og retningslinjer. De opdaterer håndbøger samt uddanner og støtter virksomhederne løbende. De måler årligt den tekniske kvalitet i den enkelte enhed ved hjælp af vores interne egenkontrol.
Kvalitetsafdelingen har ansvar for at følge med i udviklingen i den omgivende verden og udbrede informationer om ny udvikling, forskning og innovation i virksomheden.